100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08

100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08

præsenteret her, tirsdag, den 4. september 2018

-------------

Billeder af grønland

Billedresultat for Grønland Billeder

De Grønlandske Frimærker er

Meget  Smukke 


 Danmarks Ungdom 

 Jeg vil lige gøre Danmarks Ungdom = dem der mellem 14 år og 21 år opmærksom på = at der i Gyldendals Røde Fremmedordbog = der står på side 466 = en mere videnskabelig forklaring på formålet med det Danske ord 

 Pause


 

Hvad er det ( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21 årde bør vide

www.DenKorteAvis.dk .

 Der er sikkert meget som Danmarks Ungdom ikke må vide, og derfor vil jeg gøre Danmarks Ungdom, dem mellem ( 14 år og 21 år ) opmærksom på - hvad der står i min Røde Ordbog , der oversætter Dansk til Engelsk. Der står en forklaring ( på side 327 )  om formålet med Ordet 

  Pause

 Hvis Danmarks Ungdom mellem ( 14. år og 21 år ). de bladrer videre til den næse side, nemlig side 328, så finder jeg ordet Pave, men så bevæger vi os fra mine Private Analyser over mere  Videnskabelige analyser, over i Religion. Som bekendt er der forskel på analyser og på journalisters Research. Det er i øvrigt en kvinde født på Grønland, der har lært mig, hvordan man på Dansk staver til Ordet research på korrekt Dansk

 Den Grønne Retskrivnings-Ordbog er udgivet af

Dansk Sprognævn

 På side 39 finder jeg disse interesante ord, ( ambition -ambitionere, ambitøs ) der efter min vurdering har interesse for

 ( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21 år )

der ønsker en Videnskabelig karriere.

 Forklaringerne på hvad disse tre ord (  ( ambition -ambitionere, ambitøs ) indeholder, så findes de dybere forklaringer på Dansk sandsynligvis i

Gyldendals røde ordbøger

 Danmarks indbyggere, der tilhører

 ( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21 år )

der ønsker at læse videre på gymnasier og universiteter, de kan jo ønske sig disse tre bøger i Julegave. Og nu spørgsmålet = hvilken fremtid  har Danske Konfirmander i Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark ???

Billedresultat for Danske Konfirmander billeder

Billeder af danske konfirmander

Billedresultat for Danske Konfirmander billeder

www.pokerpartiet.dk

  Pausen = på ubestemt tid = Slut 


 http://www.sagenskerne.dk/30778364


Indsat her fredag, den 31. august 2018

BANNER-tekster

( Hvert nyt banner begynder med en overskrift med store bogstaver ) 

 I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08

 Odder Museum, Ringkøbing-Skjern Museum og Gilleleje Museum, Artisk Institut, Grønlands Nationalmuseum og Kaptajn Alf Trolles Legat er gået sammen om et forsknings- og formidlingsprojekt "100-året for Danmark-Ekspetionen 1906-08, som har til formål at markere hundredåret for denne danske polarekspedition, der regnes blandt verdens store opdagelsesrejser.


Samarbejdet omfatter en vandreudstilling, en faglig ekspedition til Nordøstgrønland i 2008, et kulturhistorisk forskningsprojekt om ekspeditionenes videnskabelige resultater og en bogudgivelse.

Vandreudstillingen, som åbner i december 2007 på Odder Museum, vil blive vist på Gilleleje Museum i sommeren 2008, på Nordatlantisk Brygge fra august 2008 og på Ringkøbing Museum fra november 2008

Vandreudstillingen sætter focus på de 28 ekspeditionsdeltagere og deres liv og arbejde i de to år, de opholdt sig i Nordøstgrønland.

Udstillingen kunne ikke være blevet til noget uden økonomisk støtte og anden hjælp fra mange forskellige sider. Projektgruppen vil derfor gerne takke alle sponsorer, virksomheder, museer, privatpersoner og kolleger for den interesse der har været vist.

 


 

Sponsorer:

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Kulturarvestyrelsen

Ringkøbing Museums Fond

Kaptajn Alf Trolles Legat

Erhvervs- og  Byggestyrelsen

Augustinusfonden

Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond

Ringkøbing Bank A/S

Albatros Travel

Moesgård Museum

Scanglas København


 De udstillede genstande er venligst udlånt af:

Arktisk Institut

Ringkøbing-Skjern Museum

Geologisk Museum

Zoologisk Museum

Botanisk Museum

Naturhistorisk Museum

Geografisk Institut

Fiskeriets Hus, Hvide Sande

Skive Museum

Det Kongelige Bibliotek, Kort og Billedafdelingen, Kortsamlingen Efterkommere efter Alf Trolle, Johs. Achton Friis og Aage Bertelsen. Udstillingsdesig - Kvorning design & kommunikation

 


 DEN STORE IDE

I ÅRENE 1902-04 deltog forfatteren og journalisten Ludvig Mylius-Erichsen i "Den litterære Grønlandsekspedition" langs den vestgrønlandske kyst. På rejsen fik han idéen til en langt større og langt mere ambitøs ekspedition til det helt ukendte Nordøstgrønland. Iforåret 1905 var planerne for dette storstilede projekt så gennemarbejdede, at Mylius-Erichsen kunne præsentere dem for offentligheden. Med stærk appel til det nationale engagement i projektet sammenfattede han ekspeditionens opgaver således:

"Det er en national Opgave for Danmark forud for andre civiliserede Folkeslag at trænge frem langs endnu ukendte strøg og bringe Verden Bud om primitive Menneskers Tilværelse dér eller Sporene af tidligere Bebyggelse, om Landets Udseende, Dyreriget, Planteverdenen, Havisens Udstrækning - om alt det nye, der hidtil har været fuldkommen ukendt. Her har Danmark en fredelig Erobring at gøre. Heroppe fra kan Danske bedre end andre, ved en fornuftig vovet Indsats, bringe sig selv og den øvrige Verden uforgængelige Værdier."

Regering gav tilsagn om at støtte ekspeditionen med 130.000 kr., hvis Mylius-Erichsen selv kunne skaffe et tilsvarende beløb. Det lykkedes i marts 1906, og der blev nedsat en komité, som skulle overvåge planlægningen og økonomien. I alt løb udgifterne til ekspeditionen op i knap 282.000 kr., hvoraf staten bidrog med 193.000 Et astronomisk beløb efter datidens målestok.

 


 Skib, mænd og udrustning

På kun trekvart år efter planens offentliggørelse lykkedes det Mylius-Erichsen at få rejst den fornødne kapital, at få anskaffet al udrustning, bl.a et egnet skib og få hyret alle deltagerne. Udover skibet "Danmark" bestod ekspeditionens væsentligste udrustning af proviant og tøj til de 28 deltageres forbrug i godt 2 år. Dertil kom slædehunde, brændstof, byggematerialer, våben, fotoudstyr og videnskabelige instrumenter. Trods den korte forbereddelsestid blev alt klart til det fastlagte tidspunkt for afrejsen den 24. juni 1906 kl. 11.00, hvor skibet "Danmark" lagde ud fra Nordre Toldbod i København, mens pårørerne honoratiores og en stor skare nysgerrige stod på kajen og vinkede.


  Danmarkshavn

 Efter nogle ugers sejlads og en del problemer med storisen, lykkedes det den 17. august 1906 at finde en egnet vinterhavn i en lille bugt, der fik navnet "Danmarkshavn". Her havde ekspeditionen base de næste par år.

Under opholdet i Nordøstgrønland fik ekspeditionen udført alle de stillede opgaver.


 Pause = på ubestemt tid,

i dag, fredag, den 31. august 2018.

http://www.sagenskerne.dk/30778364


 Hjemkomst og efterliv

Den 23. august 1908 lagde "Danmark" igen til kaj i København. Hjemkomsten var festlig, og de 25 ekspeditionsdeltagere blev modtaget som helte. Men tabet af de tre kammerater satte selvfølgelig en dæmper for festlighederne. I løbet af efteråret 1908 blev der etableret en vandreudstilling med originale genstande fra ekspeditionen. Den blev vist i både København og Århus og var også på en rundtur i Europa. Deltagerne drog land og rige rundt og holdt foredrag om deres fantastiske rejse, og allerede i 1909 udkom Achton Friis´bog om Danmark-Ekspeditionen.

Danmark-Ekspeditionen fik vidtrækkende og varig betydning for Danmark. Den detaljerede kortlægning af den nordøstgrønlandske kyst var bl.a medvirkende til, at Danmark ved domstolen i Haag i 1933 fik tilkendt suveræniteten over hele Grønland. Resultaterne af den videnskabelige indsats har været banebrydenden og dannet grundlag for den senere forskning i de arktiske egne.

12 1/2 Years With the Crown Prince Couple ... - YouTube

 

https://www.youtube.com/watch?v=JW5Az5P60rM
6. feb. 2017 - Uploadet af Scandinavian Royalty
12 1/2 Years With the Crown Prince Couple. || Kronprinsparrets Kobberbryllup. Scandinavian Royalty ...

 

Danmark-Ekspeditionen havde tre vigtige opgaver at  udføre i Nordøstgrønland:

Den primære opgave var at berejse og kortlægge det sidste stykke af den grønlandske kyst.  

Danmark-Ekspeditionens anden store opgave var at foretage videnskabelige undersøgelser af dette ukendte land.

Danmark-Ekspeditionen skulle desuden finde ud af, om Peary Kanalen eksisterede. Gjorde den det, var Nordgrønland en Ø, gjorde den ikke, var Nordgrønland en del af det grønlandske fastland.

 JAGTEN

Jagten var en grundlæggende forudsætning for, at Danmark-Ekspeditionen kunne gennemføres. Det friske kød var det brændstof, der skulle trække mænd og hunde frem i Nordøstgrønland.

Ekspeditionen medbragte over 100 grønlandske slædehunde og store mængder tørfoder. Men tørfoderet var ikke kraftigt nok til hundene på de store slæderejser. En fuldvoksen slædehund vejer mellem 35-50 kg og spiser mellem 1/2 - 1 kg foder hver dag. Iløbet af de to år, ekspeditionen varede, betød det, at der skulle skaffes op til 100 kg foder hver dag til hundene, og at den samlede mængde foder over to år ville blive 62 tons kød.

Jagten på maden fyldte derfor meget i ekspeditionens dagligdag. Den gik forud for de videnskabelige undersøgelser og for kortlægningen. Det vigtigste var storvildtjagten på hvalros, isbjørn, moskusokse og sæler. Småvildt som harer, ryper og gæs gav et kærkomment supplement til mændenes kost.

Jagtvåben

Hver mand blev til ekspiditionen udrustet med et personligt skydevåben, som efter eget valg kunne være en karabin eller en Büchsflint. De fleste valgte Büchsflinten, som var et e6t dobbeltløbet våben, der kunne lades med haglpatron i det ene løb og en kugle i det andet. Så var man beredt på både storvildjagt og amåvildjagt.

 Hvalrosodden

I august 1906, kort efter ankomsten til Danmarkshavn, opdagede en gruppe ekspeditionsdeltagere en odde, hvor en stor flok hvalrosser lå og sov. En voksen hvalros vejer omkring 1,5 ton, så her var der kød i massevis. Jægerne sneg sig ind på dyrene og blev hurtigt grebet af jagten. Da blodbadet var ovre, lå der 15 tons dampende kød på stranden.

Alt det var en voldsom affære, beskriver Achton Friis:

Der lå i løbet af få sekunder 11 dyr på stranden: kun et par stykker slap i vandet og var væk. Ja, naturligvis var det råt, det vidste vi jo selv så udmærket; men det var nødvendigt, det vidste vi også. Den slags "jagter" er nu én gang en betingelse for, at ekspeditioner som vores kan gennemføres, fordi hundene er en betingelse. Her lå nu op imod 30.000 pund dampende foder, samlet på ét sted, tilstrækkeligt til at holde liv i vore hunde til langt ind i det nye år."

Lokaliteten fik navnet Hvalrosodden, men året efter, da man ville forsyne sig med en ny portion hundefoder, var der ingen hvalrosser på odden. Trods det voldsomme indhug var områdets hvalrosbestand dog ikke udryddet. Dyrene var søgt til fredeligere områder.

Ekspeditionen nedlagde i alt 53 isbjørne, 23 hvalrosser, 29 moskusokser, ca. 25 sæler, ca. 250 sneharer og ca. 150 ryper på de to år, de var i Nordøstgrønland.

Pause = på ubestemt tid, i dag, fredag, den 31. august 2018.

I dag, den 1. september 2018 = et lille nøk videre 

-------------------

 DAGLIGLIVET I DANMARKSHAVN

Den lille bugt ved Kap Bismarck, som blev valgt til ekspeditionens faste base, blev kaldt "Danmarkshavn".

Så snart skibet var ankret op, blev der travlhed med at indrette sig,både på land og på skibet. Man skulle have alt i orden, inden vinteren satte ind. Skibet fik en stor overbygning, der både gav indendørs arbejdsrum og som gav ekstra læ under de artiske vinterstorme. Iland blev træhytten "Villaen" opført,og de videnskabelige installationer blev anbragt i området mellem det såkaldte Basiskær og havnen. Der blev desuden bygget depot-skur, drage-skur af de medbragte byggematerialer. Da denne travle fase var overstået, kom ekspeditionen gradvis ind i en daglig rutine, der kan følges i dagbøgerne og gennem de mange fotografier.

Citater fra bogen side 228 og side 229 

Grønland i tusinde år

Temaet er

GRØNLÆNDERNE OG KONGEHUSET

Citat"Han er mere ligetil end vores assistent"

Grønland bliver den sidste republik i verden. Befolkningen er fantastisk kongetro. Det er måske, fordi den just ikke er blevet overrendt af konger. Grønland havde første kongebesøgi 1921, i 200 året for Hans Egedes ankomst. Overalt hvor Kong Christian den tiende ( Chr. X ) kom frem med dronning Alexandrina og de to prinser, Knud og Frederik, blev de modtaget med kajakopvisninger og flotiller af konebåde og festklædte grønlændere. Og det var en imponerende konge, næsten dobbelt så høj som de fleste grønlændere.>>Han er mere ligetil end vores danske assistent,<< bemærkede en grønlænderkone om kongen. Og det skal nok være sandt.

Det påstås om grønlænderne , at de kun rydder op, når der skal være kongeligt besøg. Det er måske forklaringen på, at de har det lidt mere ryddeligt nu end tidligere, for siden 1952 har Grønland fire gange haft besøg af kongehuset. Der plejer også altid at være nymalet, når de kongelige kommer. Det kan dronning Margrethe II snakke med om. Hun har engang prøvet at komme et stakit for nær i en ny frakke.

Dette Citat Slut

 Der er rigtig mange flotte billeder i denne bog

 Grønland i tusinde år

 På side 67  ser vi det grønne frimærke som Kajakposten bruger eller brugte .

Billedresultat for Grønlandske Frimærker billeder

Det her omtalte er et 1.ørers frimærke. øverst står der

PAKKE  PORTO

Billedresultat for Grønlandske Frimærker billeder

Her viser jeg et lignende foto, bare i rødt. Hertil skal bemærkes, at Grønland først fik egne frimærker i 1938.

Billeder af grønlandske frimærker

Citater om billeder fra side 229

og blandet lidt sammen med min fantasi

 På det øverste billede , ser vi Dronning Margrethe II og prins Henrik, der er  Danmarks Franske Kulturkonge

 http://www.sagenskerne.dk/16050877

 Det øverste billede på side 229 er faktisk meget stort, hvilket kan skyldes, at vores danske Dronning Margrethe II er en ret høj person?

 Billedresultat for Grønlandske Frimærker billeder

 Det mindre billede i sort/hvid nederst på side 229 viser billeder af Kongeskibet Dannebrog

Billeder af kongeskibet dannebrog

mellem de grønlandske fjelde


 Når man omtaler Grønland, bør man måske også omtale

Eneboeren, der skabte det grønlandske skriftsprog ???

Billedresultat for Samuel Kleinschmidt billeder

 Billeder af samuel kleinschmidt

 


ERIK ERNGAARD   forfatter til  bogen

 Grønland i tusinde år

 by Lademann Forlagsaktieselskab, Copenhagen

De sidste bemærkniger om grønland i denne omgang.

Der er 2.175.600 kvadrat-kilometer Grønland. 1.833.900 Kvadrat-kilometer er altid hvidt. Indlandsisen, der i højde varierer fra 1515 til 3200 meter over havet, fylder så meget, at verdenshavet ville stige 7 meter, hvis den smeltede.

-------------

Billeder af rule britannia

 Side 95 i bogen  Grønland i tusinde år inspirerede

 

British Patriotic Song: Rule Britannia! - YouTube

 

https://www.youtube.com/watch?v=akbzRuZmqVM
14. dec. 2015 - Uploadet af Ian Berwick
It is a symbol that blends the concepts of empire, militarism and economics. The poem "Rule Britannia" by ...

 

EU4 An Opening Strategy as England - Rule Britannia - YouTube

https://www.youtube.com/watch?v=JJB0BLzTprA
for 2 dage siden - Uploadet af Arumba
This is a 'cheesy' opening I find very strong in the current patch of EU4 for England. If you enjoyed this video ...
 

 

James Bond and The Queen London 2012 Performance - YouTube

 Video til performance of Dronning Elizabeth 2

https://www.youtube.com/watch?v=1AS-dCdYZbo
27. jul. 2012 - Uploadet af Olympic

Daniel Craig reprises his role as British secret agent James Bond as he accompanies Her Majesty The Queen ... 


 

 Billeder af rule britannia

 I Aalborgs Tivoli, var Det Bjørn Tidmand, der inspirede mig til, at tænke på Irland.

Land of Hope and Glory

 


Land of Hope and Glory - YouTube

https://www.youtube.com/watch?v=-tW0QqiT2LU
20. feb. 2009 - Uploadet af BritainShallPrevail
Land of Hope and Glory, Mother of the Free, How shall we extol thee, who are born of thee? Wider still and ...

 


 Fanget ind af Årstallet - 1995 minus 1000 år

 

Catherine Wyn‐Rogers : Rule, Britannia! 1995 - YouTube

 

https://www.youtube.com/watch?v=1TPTlk6pXwE
27. aug. 2017 - Uploadet af 2013brb87
Prom 70 - Last Night of the Proms 1995 16.09.1995, 7.30pm, Royal Albert Hall Sir Henry Wood - Fantasia on ...

 


 SLÆDEREJSERNE

Danmark-Ekspeditionen benyttede  flere tyber slæder til rejserne. Hundeslæder med og uden hjul og af forskellig størrelse. De benyttede også trækslæde, der blot var en lang kælk. Og medbragte en såkaldt nansenslæde - en let, norsk trækslæde  opkaldt efter den norske polarforske Fridtjof Nansen, der trak den på ski efter sig.

Trækslæderne blev brugt til alle tyber korte rejser - til opmåling og til udlægning af proviant. Mændene trak kasser med forsyninger, der blev lagt i depot til andre rejsende, så der var mad til mænd og hunde, når de kom forbi. Der var tre til fire mand, som trak med skaglerne rundt om livet. "Førerhunden" blandt dem havde i ukendt terræn en skagle på op til 15 meter, så trækslædens styrmand kunne bruge ham og skaglen til at tage kompaspejlinger efter.

At arbejdet kunne være anstrengende siger sig selv. Ekspeditionens læge Johannes Lindhard, førte statestik over, hvordan trækslæderejserne påvirkede mændenes fysik. Han vejede dem før og efter. På en slædetur, der varede tre uger, havde tre mand tabt henholdsvis 6 - 8 og 14 pund. Det samme vægttab gjaldt også hunde-kuskene, der løb mere ende de sad på slæden. Ialt tilbagelagde ekspeditionsdeltagerne 4.500 kilometer med trækslæde. Gundahl Knudsen havde de fleste rejsedage - nemlig 110. Fulgt af Peter Freuchen med 102 dage.ordrejse, var der åbent vand ved der stejle fuglefjeld, Mallemukfjeldet, hvor isfoden gik næsten lodret i dybet. Tobias fæstnede resolut forremmen i slædens venstre side, så den ville blive trukket skråt opad, når han gav hundene fartsignalet. Sådan kørte han alle slæder sikkert forbi det åbne vand og ned på fastisen.

Hundeslæderejser

De lange kortlægningsrejser foregik med hundeslæde typisk med et spand på otte til ti hunde. Alle både videnskabsfolk, sømænd og officerer, skulle kunne styre et hundespand, fordi alle skulle kunne deltage i slæderejserne.

Achton Friis beskriver med lune, hvor svært, det er at styre hunde og pisk. Ved afstrafning af en hund svingede han pisken og ramte sig selv i nakken. De tre grønlændere var naturligt nok ekspeditionens dygtigste slædekørere.

Da slædehold 2 var på vej hjem til skibet fra den store nordrejse, var der åbent vand ved det stejle fuglefjeld, Mallemukfjeldet, hvor isfoden gik næsten lodret i dybet. Tobias fæstnede resolut forremmen i slædens vensre side, så den ville blive trukket skråt opad, når han gav hundene fartsignalet. Sådan kørte han alle tre slæder sikkert forbi det åbne vand og ned på fastisen.

 Hundene

Ekspetionen medbragte 100 slædehunde fra Vestgrønland. Om bord på skibet boede hundene på dækket. På en brandøvelse til søs gik mandskabet i bådene uden at tænke på hundene, der indtog hovmesterens kabys, hvor de spiste brød, smør , pølse, og fiskede kilvis af kogende kød op fra gryden og drak olie i maskinrummet. Kort sagt et vældigt ædegilde, som blev afløst af et lille hvil i køjerne. For første og sidste gang.

Ekspeditionen tilbød den norske polarfarer Roald Amundsen hundene ved ankomsten til Bergen i august 1908. Men da han takkede nej, var der ikke andet for end at bede den lokale slagter om at aflive dem. Kun seks hunde sejlede med "Danmark" til Danmark.

Der blev i løbet af de to år køer godt 20.000 kilometer på 100 rejser med hundeslæde. 18 af deltagerne kørte mindst 1.000 kilometer. Grønlænderne Tobias Gabrielsen og Hendrik Olsen lå øverst på listen med henholdsvis 6.500 km og 4.800 km. Fulgt af Gustav Thostrup og J.P. Koch med 4.600 og 4.300 kilometer.

PUSTERVIG

Pustervig er en lille vig ved mundingen af den dybe Mørkefjord 50 km fra Danmarkshavn. Her oprettede Alfred Wrgener en meteorologisk målestation. Stationen blev med sine seks kvm ekspeditionens mindste bygget i træ og beklædt med store sten.

Fra slutningen af oktober 1907 til slutningen af april 1908 var den 20-årige Peter Freuchen stationens faste mand. Han foretog dagligt observationer for Wegener. Under opholdet opmålte han desuden Mørkefjord. Og han sagde mange år efter "at det vist slet ikke havde været forsvarligt at isolere en mand i så lang tid."

Achton Friis fortæller: "Tre dage før Juleaften ( 1907 ) rejste Peter Hansen ind til Pustervig sammen med Gundahl, der skulle afløse Frits Johansen som Freuchens Fælle julen over. En lille Kasse med lækkerier fra Jensen blev lagt ned på Slæden sammen med godset, og så drog Køretøjet af gaard"

Freuchen skrev i sin dagbog den 30. januar 1908, efter en periode uden kul og med en proviantbeholdning, der består af harsk, saltet flæsk og en flaske cognac:  ...". Måske er jeg død om tre dage, så er dog en ting sikkert, jeg har kæmpet til det sidste og ikke lagt hænderne i Skødet; mine Observationsjournaler skal blive ført, så længe jeg kan røre mig. Så længe der er liv, er der Haab. Never give up. Min Pligt har jeg gjort, lad mig se hvem der tør bebrejde mig noget".

GRØNLANDS FØRSTE BIL

Mylius-Erichsen var meget optaget af at få en automobil med på ekspeditionen. Han var overbevist om, at den på plan is ville den kunne skyde en større fart end hundeslæderne - 20 kilometer i timen - ja, måske mere  - og samtidig transportere en større last.

Firmaet  Carl Joh. Janssen anbefalede Mylius-Erichsen en "4 H.K. luftafkølet E.L.G. Mobil ( Kraftvogn ) m/saavel for-som baglæns Gang". I 1905 havde man i Alaska afprøvet en forbedret udgave af denne vogntype, der var specielt konstrueret til kørsel i polaregne. Motoren på 4 hk blev udbygget til godt 6 hk. Bilen kom i brug på plan hav-is ved Danmarkshavn, men de to maskinmestre, Weinschenk og Kofoed, havde meget mas med at holde den køreklar i den stærke kulde.

Herman Kofoed skriver i sin dagbog for søndag 14. oktober 1906: "Hele Form. Arbejdede jeg med Bilen, og en 1/2 times Tid efter Middag kunne vi jolle med den paa isen, Weinschenck og ( jeg - Herman Kofoed ) blev fotograferet paa bilen, og vi er med Sikkerhed de første, der har benyttet dette befordringsmiddel paa 77 graders Bredde og paa Hav-is. Vi kørte hele Eftermiddagen, saa længe vi kunne se, det vil sige til KL.5"

Bilen blev ikke den succes, som Mylius-Erichsen havde håbet på. Men den kom til at spille en betydelig rolle for vejr observationerne ved Danmarkshavn. Nemlig når Wegener skulle hale sine drager og vejrballoner ned. De svævede i op til tre kilometers højde, og her var bilens motor til stor hjælp. Vognens baghjul blev klodset op, motoren startet - og så trak E.L.G. Mobilen sindigt spillet ned.

På et tidspunkt kørte bilen fast i en drive på isen ved Snenæs nær Danmarkshavn. Det lykkedes ikke at få den bugseret til land. Og da mændene senere vendte tilbage for at bjerge den, stak der blot en enlig stage op til markering af stedet. Bilen var sunket, og med lidt held står den måske på bunden endnu? 

VIDENSKABEN

På Danmark-Ekspeditionen blev der udført tværvidenskabeligt arbejde inden for flere fagområder end på nogen anden dansk polarekspedition. Kortlægningen og berejsningen af den nordøst grønlandske kyst var Danmark-Ekspeditionens vigtigste opgave. Derfor var geodæsi ( landmåling ) og kartografi højt prioriteret, mens de øvrige videnskabelige dicipliner rangerede lavere i Mylius-Erichsens oprindelige plan. Han indså dog snart vigtigheden af at lade uddannede videnskabsmænd forestå de naturvidenskabelige undersøgelser i det ukendte land. Det var ikke nemt at overtale etablerede forskere til at tage med på ekspeditionen, og det endte med, at den videnskabelige gruppe kom til at bestå af mere eller mindre erfarne fagfolk, hvoraf flere var autodidakte.

De videnskabelige hoveddiscipliner var meteorologi, zoologi, og ornitologi, geologi og palæontologi, botanik, arkæologi og etnografi. Til hvert område var der knyttet en videnskabelig leder, og i dagligdagen var en stor del af ekspeditionsmedlemmerne involveret i arbejdet.

De meteorologiske undersøgelser foregik mest i Danmarkshavn og ved feltstationen i Pustervig. Resten af det naturvidenskabelige arbejde foregik på rejser langs kysten og inde i landet, hvor fagfolkene observerede, indsamlede, registrerede og dokumenterede, hvad de så.

Det indsamlede materiale, der efter hjemkomsten blev bearbejdet af omkring 30 eksperter fra ind- og udland, betegnes som enestående. Ekspeditionen er derfor med rette blevet kaldt en milepæl indenfor den internationale polarforskning.

En målrettet indsats fra den danske regerings side gjorde det økonomisk muligt at sikre den videnskabelige bearbejdning og publicering af alle ekspeditionens indsamlede data. I alt blev 56 artikler ( over 3000 sider ) publiceret i tidsskriftet Meddelelser om Grønland i årene 1912-17. Først 14 år efter hjemko0msten kunne Kommitéen for Danmark-Ekspeditionen holde sit afsluttende møde og dermed sætte punktum for den dyreste og mest betydningsfulde, danske polar-ekspedition nogensinde.

Opmålingsarbejde i området ved Danmarkshavn. Ud over de to geodæter, J.P. Koch og N.P. Høeg Hagen, var mange andre involveret i det praktiske opmålingsarbejde. Koch lagde vægt på at benytte metoder og instrumenter, der var så enkle og pålidelige som mulige. Meter for meter blev Nordgrønlands 1.500 kilometer lange kyst opmålt.

Meteorologen Alfred Wegeners videnskabelige program omfattede drager og balloner, som med førte måleinstrumenter, der blev aflæst, når de kom ned igen. I løbet af de to år opsendte Wegener og hans assistenter ikke færre end 125 drager og balloner. Normalt kom balloner og drager ikke meget højere op end 1000 meter, men den 3. august 1907 lykkedes det at sende en drage op til 3.100 meters højde.

Allerede dagen efter ankomsten til Danmarkshavn rejste mændene ind i Dove Bugt på naturvidenskabelig ekspedition. Turen foregik i motorbåd og varede næsten en måned. Her ses lejrpladsen ved Hvalrosodde.

Billeder  Mangler

Den lærreruddannede Arner Manniche var en fin ornitolog og konservator. På ekspeditionen stod han for studiet af landdyrene. Han skød sin fangst om dagen og brugte nætterne på at konservere den. Her er han i felten i færd med at skinlægge fugle foran teltet.

I de artiske egne ligger de arkæologiske fund direkte på jordoverfladen på grund af permafrosten. Her er en af de mange teltringe, s om ekskimoerne brugte for at holde teltvæggen på plads. Det var 3, styrmand Bendix Thostrup, der overtog arkæologien efter Mylius-Erichsen.

( indskudte bemærkninger )

Her forsøgte jeg, at finde ud af hvad ordet ( Permafrost ) det betød, ved at slå op i ( GYLDENDALS RØDE FREMMED ORDBOG ) til min forbløffelse kunne jeg ikke finde ordet ( Permafrost ) i Gyldendals den røde Fremmedordbog. Så det måtte jeg lige tjekke én gang mere. På side 473 fandt jeg alligevel denne forklaring 

´permafrost ( fork. af permanent + f.; eng. permafrost ) geogr. permanent frost; klima hvor årets middeltemperaturer er under (o-grader ) og hvor vandet i en vis dybde i jorden altså er frosset hele året: grundis.

 ( indskudte bemærkninger slut )

Da Danmark-Ekspeditionen rejste ud i 1906, vidste man ikke , om der forsat levede ekskimoer i Nordøstgrønland. De sidste var set af englænderen Clavering i 1823. Ekspeditionen mødte ikke ekskimoer, men fandt mange levn fra Thule-kulturen 1200-1900 e.Kr. 

Konglomeratblok fotograferet af geologen Hakon Jarner på Store Koldewey. Stenen er opstået ved en sammenslutning af grus og rullestensaflejringer. Jarner var uden felterfaring og måtte inden afrejsen nøjes med et lynkursus i geologi på Bornholm.

Zoologen Frist Johansen indsamlede prøver af hav- og ferskvandsdyr. Her med stråhat og hovedet nede i rusen for at vurdere fangsten. Studiet af vandlevende dyr var vanskeligt, dels fordi dyrene ikke kunne iagttages direkte under vand og dels på grund af is og sne.

Hestehalegræs, hippuris vulgaris, i et vandhul nær Danmarkshavn, Andreas lundager var selvlært botaniker og foresto de botaniske undersøgelser på ekspeditionen. Som de øvrige deltagere brugte han fotografier til at dokumentere sine fund.

Foruden de videnskabelige hoveddiscipliner, blev der foretaget en række undersøgelser inden for faggrene som glaciologi, hydrografi, luftelektricitet, magnetisme og tidevandsopservationer.  Her hydrograferer et slædehold i havet under isen.

HVAD BLEV DER AF SLÆDEHOLD 1 ?

Den store nordgående slæderejse i foråret 1907 havde to formål. Del skulle man kortlægge de sidste fem breddegrader af den Nordøstgrønlandske kyst, dels skulle Ekspeditionen undersøge, om Nordøstgrøndland var en Ø, adskilt fra fastlandet af en kanal, Peary Kanalen.

Slædehold 2 med J.P.Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen fuldførte sin del af opgaven ved at kortlægge den sidste del af kysten fra 77´til 82´br... 

Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen, og Jørgen Brønlund undersøgte og kortlagde, hvad der viste sig at være en dyb fjord og ikke en kanal. Derfor havde de endnu ikke svar på, om Peary Kanalen eksisterede , da de den 27. maj 1907 uventet mødte slædehold 2 på Kap Rigsdagen. Kochs succes med at fuldføre sin del af opgaven kan have været medvirkende til Mylius-Erichsens beslutning om at blive lidt længere i området. Den beslutning blev skæbnesvanger for slædehold 1.

Den lange ventetid

Slædehold 2 vendte tilbage til Danmarkshavn den 23. juni 1907. Her kunne Koch oplyse, at Mylius-Erichsens hold snart ville følge efter som aftalt på Kap Rigsdagen. Men sommer og efterår gik, uden at slædehold 1 dukkede op. Bekymringen for kammeraterne var stor, og i september blev en eftersøgning sat i gang, dog uden resultat.

Brøndlunds lig på Lampert Land

Den 10. marts drog J.P. Koch og Tobias Gabrielsen mod nord for at søge efter kammeraterne. Den 19. marts nåede de depotet på Lambert Land, hvor de fandt Jørgen Brønlund død. Jørgen Brønlund var den, der havde klaret sig længst. Han var nået frem til depotet på Lambert Land i aslutningen af november, hvor han indrettede et primitivt ly op af en klippevæg. Her døde han af kulde og udmattelse. I sin dagbog  skrev han et budskab til dem, der måtte finde ham, eller fandt ham:

"Omkom ´79 Fjorden efter forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunne ikke videre af forfrosninger i Fødderne, og af mørket.

Aarsagen (udstreget ) D andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ ( omtrent 2 1/2 Mil ).

Hagen døde 15 November og Mylius Omtrent 10 dage efter. Jørgen Brøndlund

Da J.P.Koch og Tobias havde fundet Brøndlund og læst budskabet, skrev Koch i sin dagbog, at de efter læsningen straks returnerede til Danmarkshavn.

 Den uløste gåde

Slædehold 1´s skæbne har siden optaget sindene. Vi ved, at slædehold 1 blev tvunget til at blive i Nordgrønland sommeren over. De måtte vente med at vende tilbage til skibet, til isen lagde til og det blev ordentligt slædeføre. Men hvilken rute fulgte de, og hvad skete der på den lange vej lil Lambert Land? Og under hvilke omstændigheder døde Mylius-Erichsen og Høeg Hagen? Og hvor døde de?

Mange danske ekspeditioner har fra 1909 til i dag søgt efter spor af slædehold1. Men har intet fundet, der belyser de tre mands sidste, lange rejse mod syd.

AFFALD

For hundrede år siden anså man det ikke for et problem at smide al slags affald ud over skibssiden. I den lange vinter, hvor skibet "Danmark" lå indefrosset i metertyk is, hobede affaldet sig op langs skibssiderne. Til besvær for mændene og til glæde for hunde og rotter. Og når sommerens tøbrud satte ind, sank det hele ned på havets bund.

Konservesdåser, ituslået glas og porcelæn, udtjente blikdunke - mon det stadig ligger dernede? Eller er det ført til havs af is og havstrømme? I sensommeren 2008, hvor en ny ekspedition med museernes fagfolk og betalende gæster drager til Nordøstgrønland, vil marine-arkæologerne forsøge at hente genstande op fra havet i Danmarkshavn.

NÅR FARVERNE STIVNER

Gennem århundrederne har der været tradition for at medbringe kunstnere på danske ekspeditioner til ukendte egne af kloden. Således også på Danmark-Ekspeditionen, som malerne Aage Bertelsen og Achton Friis deltog i. Mødet med den nordgrønlandske natur og det arktiske klima var overvældende for de to kunstnere, som måtte arbejde under forhold, der kunne være meget vanskelige.

Achton Friis fortæller, at det ofte blev nødt til at varme4 farverne, inden de kunne bruges. Og så skulle det gå hurtigt. Farven skulle lægges på med en spatel, inden den igen stivnede i polarkulden. Det var også koldt at stå stille ved staffeliet og male.

Begge kunstnerne var betagede af den storslåede natur i Nordøstgrønland, og om sommeren drog de sammen på ture ud i området for at finde gode motiver og for at arbejde i fred og ro. Både Aage Bertelsen og Achton Friis tegnede og malede landskaberne, og Friis tegnede desuden en række fine portrætter af sine kammerater. Begges arbejder blev udstillet efter hjemkomsten og rost af et samlet europæisk publikum. 

GNIPAHULEN

I august 1907 fandt man fire kilometer nordvest for Danmarkshavn et dalstrøg, som permanent var dækket af sne, der efterhånden havde pakket sig sammen til gletscheris. To små bække løb sammen under isen til ét vandløb, der forsatte en kilometer gennem en aflang hule, til vandet igen løb ud. Først da vandløbet var frosset til i september, kunne mændene komme ind og se, hvordan der så ud under iskappen.

Det viste sig at være en kæmpestor hule med en loftshøjde på op til otte meter.Ekspeditionsdeltagerne kaldte den for "Gnipahulen". Den blev besøgt af de fleste af deltagerne, når der de var på tur i området. Gnipahulen blev opmålt, beskrevet og gennemfotograferet  af J.P. Koch og Alfred Wegener, som brugte magnesiumslys til optagelserne. Aage Bertelsen malede en række billeder af hulen.

Den 18. september skrev Aage Bertelsen i sin dagbog:

"Jeg maler i Grotten for Tiden. Det er meget vanskelige Forhold at arbejde under, der er mørkt og det trækker ubehageligt der inde, men interessant er det og smukt med store Istapper, der hænger som Lysekroner. Og igen den 21. september: Jeg maler stadig derinde og paa et større billede. Lyset fra Isvæggene narrer mig meget og faar mig ofte til at sætte Farver paa, som er skrigende, naar Billedet kommer ud i Lyset. Det bliver vanskeligt at udarbejde Billedet".

Gnipahulen er i dag faldet sammen.  

Citat af Grønlands ekspeditionen 1906-08 Slut, 2. september 2018.

 


Grønlandske  Festdragter

 Billedresultat for Danske Konfirmander billeder

 Billeder af grønlandske frimærker

Billedresultat for Grønlandske Frimærker billeder

 Kronprins Frederik fyldte 50 år den 26. maj 2018.

 Billedresultat for Grønlandske Frimærker billeder

 http://www.pokerpartiet.dk/20831704

 


 Salmer der kan være interessante for Grønlands befolkninger

 

Salmerne ( 254 - 255 ) Findes på siderne ( 362 - 363 ) findes i

FOLKEHØJSKOLENS  SANGBOG

UDGIVET  AF

FORENINGEN FOR FOLKEHØJSKOLER I DANMARK

SEKSTENDE UDGAVE  ANDET OPLAG 

 


 

 

 Med til Kongeriget Danmarks historie, her i Dit/Mit og Vores Fædreland, hører også denne bog

-------------------

Grønland

i tusinde år

forfatter

ERIK ERNGÅRD

 


 I begyndelsen af bogen ser vi Grønland fra vejrsatelitten >> Esra 2, << 1400 km = kilometer over jorden. Billedfladen er 3000 km. på hver led, altså 9 millioner kvadratkilometer = km2 ! Island er med på billedet, men er dækket af skyer.  

 Billeder af grønland

 Billedresultat for grønland billeder

 Her et billede af Danmarks Kongefamilie.

7

 og her et billede af

Grønlands unge Ungdom

 Billedresultat for grønland billeder

 Grønlands unge Ungdom

 de kan høre Lidt Dansk Musik på dette link

www.Kulturpartiet.dk   


Billedresultat for Grønland Billeder

Billeder af grønland

 Billedresultat for Grønland Billeder


   Billeder af margaret thatcher

 Video til Thatcher announces the Falklands invasion to the House of Commons youtube

   Når man vil have noget sagt i Politik henvender man sig til en mand. Hvis man vil have noget gjort, henvender man sig til en kvinde.

Margaret Thatcher

 Vil man ændre retningen i Politik - i Dit/Mit og Vores Fædreland - så kræver det nok tre Kvinder - der er grundlæggende enige om - et eller andet. 

http://www.pokerpartiet.dk/8976417

 


  § 1
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.

 Danmarks Riges Grundlov af 1953

Danmarks Riges Grundlov

 indeholder Grundlovens Paragraf 4.

 § 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 


Kære Mette Frederiksen = er du enig ??? 

 Vil man ændre retningen i Politik - i Dit/Mit og Vores Fædreland - så kræver det nok tre Kvinder - der er grundlæggende enige om - et eller andet. 

http://www.pokerpartiet.dk/8976417

Video til Vi ses hos Clement Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) 01 02 2016

http://www.pokerpartiet.dk/8976404

 Mette Frederiksen i Vi ses hos Clement - YouTube

 


 

Danmarks muld ( er ) Danmarks Guld

 Er det et fælles Valgsprog for Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne

i jeres kommende sonderinger, for at finde et fælles Regeringsoplæg ??? 

Og nu en lille smut = til barndommens land = til ære for dig

 Mette Frederiksen

Mormors Kolonihavehus Eva Madsen Video - YouTube

 

https://www.youtube.com/watch?v=r3CFuCGojJM
14. aug. 2014 - Uploadet af Kristian Kjærulff
Mix - Mormors Kolonihavehus Eva Madsen VideoYouTube · Eva Madsen - Mormors kolonihavehus ...

Hvornår skriver en socialdemokrat en sang med denne Titel

I farmors Kolonihavehus ??? 


 Billeder af danske frimærker youtube

 Billedresultat for Billeder af Danske Frimærker youtube

 http://www.sagenskerne.dk/16050845


  ER DU KRISTEN  ???  HVORDAN VED DU DET  ???
http://www.dendanskeforening.dk/ 

      VIL DU FORSVARE = SANDHEDEN = MED DIT LIV ???

Hvorfor hedder Istedgade i København Istedgade ???

Hvorfor siger mange Københavnere i København at

Istedgade overgiver sig aldrig ???

 

Istedstillingen 1850

 

Slaget på Isted Hede - Wikipedia, den frie encyklopædi

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_på_Isted_Hede
SlagetIsted Hede 25. juli 1850 er det største slag i danmarkshistorien. Næsten 40.000 danske soldater kæmpede mod 27.000 slesvig-holstenere på Isted ...

 


 Kultur minder

 "Novelle"

En dag i Ringkøbings Guldalder

-Fortalt af KØBMAND Peder Tangs tjenestepige

Anne Kirstine Christiansdatter


 

 Kontrakten:

Hjertelig velkommen til en rundvisning her i Ringkøbing.

Velkommen til Tangs Hus. Huset er ikke et oprindeligt hus, men  bygget af sten fra en af de gamle købmandsgårde her i Ringkøbing som var ejet af købmand Peder Tang - og sandsynligvis også af sten fra hans eget teglværk på Herregården Nr. Vosborg.

Jeg vil om lidt tage jer med på en tur tilbage i tiden - til 1796 - Ringkøbings Guldalder - den florissante tid - eller rettere det vil Anne Kirstine Christiansdatter. Anne Kirstine er tjenestepige hos købmand Peder Tang - og selvom det selvfølgelig også er mig - så er vi i den situation, at når først at jeg har kysen på, så er jeg ikke længere NN, men Anne Kirstine Christiansdatter. 1796.

I vil være velkommne til at stille spørgsmål til Anne Kirstine, men det er ikke sikkert hun kan svare på alt - og da slet ikke om ting ud i fremtiden, ( som måske er vores nutid ) - de spørgsmål må vente til det er mig, der er tilbage og jeg ikke længere har kysen på - og så vil jeg, så godt jeg kan, besvare  evt. spørgsmål, der må dukke op under vejs og som rækker ud over Anne Kirstines formåen, men om lidt er vi altså her i Tangs hus - år 1796. Håber i er med på den aftale! Velkommen til Ringkøbeng Museum ( nu 2018 ) en afdeling af Ringkøbing-Skjer Museum.

 Tidsrejsenovelle:

Del 1:- Anne Kirstines hverdag i Tangs Hus -Ih, du glade hønselår ... Sikke en forskrækkelse! Hva´laver sådan en flok dog her?- Kommer I med dårligt nyt fra Anne Jørgensdatter i Hee? Er der sket en forværring i hendes tilstand?- sødeste bette barn... Jeg har været så urolig for hende - og lige nu kan jeg ingen steder gå, for jeg er alene på skansen. Mit herskab købmand Peder Tang er med sønnen Niels på godset Nr. Vosborg for at se til teglværket - jeg forventer dem hjem i morgen, så jeg skal have gjort det hele klart til da. Og husholder Johanne Lauris Christiansdatter er væk i andet ærinde i disse dage - så det er mig, der skal sørge for det hele - lidt mere end jeg plejer.

Det er ellers ikke fordi, at jeg ikke har nok at se til i hverdagen, men i dag måtte jeg stå op da vægterne sang deres sang:"klokken var slagen 5"- ja så havde jeg også en aftale med"vægter Jens" lige at slå på ruden, så jeg var sikker på at komme op kl. 5 for at nå det hele.

Ja,for resten velkommen til - jeg blev helt befippet, da jeg så sådan en flok fine folk her på en helt almindelig mandag. Mit navn er Anne Kirstine Christians datter og jeg er tjenestepige her hos Peder Tang - lad mig se... jo ... på mit 14. årher i Ringkøbing hos herskabet 14 år ... som tiden dog rinder gennem timeglasset, men jeg er glad for min plads og Prder Tang forstår at værdsætte os tyende/tjenestefolk når vi gør vores arbejde godt.Normalt kan jeg vente en time mere til kl. er 6, med at gå i gang med dagens dont/gøremål - det jeg skal nå.

 Det første jeg gør, når jeg står op, er at tænde op i kakkelovnen. Så der kan komme varme i huset - særligt inden herren skal stå op. Derefter tænder jeg op på ildstedet i køkkenet - så skal jeg ha´hentet vand ude ved pumpen, så jeg kan få sat vand over i en stor kedel på ildstedet, Normalt er det ikke mig der srår for davren - I ded morgenmaden - det er Johanne der står for det, men når det nu kun er mig, der er i huset , ja så må jeg sørge for at Christian Iversen - gårdkarlen - får noget i ´skrutten´, så han dur til noget resten af dagen. Han er ikke så snaksalig her i gry/om morgenen,så jeg sagtens nå at få klaret lidt, mens han spiser færdig nu når Johanne også er af sted.

En almindelig dag sørger jeg for at rydde op efter davren/morgenmaden, mens Johanne begynder at gøre klar til næste servering her i huset. Men i dag står jeg for både madlavning og opvask efter det hele. Handles ind på torvet skal der jo også. Det er noget af det bedste i løbet af dagen - for der møder jeg jo også de andre tjenestepiger, der også er på indkøb. Og det er jo altid godt at høre, hvad der rører sig i byen ... ikke at jeg går med sladder, men det er jo altid godt at være velorienteret i hvad der sker!

Når jeg så er kommet hjem igen med alle grøntsager og hvad jeg ellers skulle købe, ja så går jeg i gang med at gøre dem rene og hjælpe med middagsmaden.

Efter middag skal der jo gøres rent. Ja, det er jo ikke nok at feje gulvene - vi har jo træ på gulvet inde ved herren i stedet for stampet ler - så gulvene skal også skurres så de er helt hvide af sæbe. Det er rart, at jeg kan se et godt stykke arbejde gjort færdig, - men ... lige at skurre gulve - ja, det er altså hårdt - op i skørterne og ned på alle fire - og mine hænder, ja de revner af al den vand og sæbe og bagefter så værker både knæ og ryg når jeg er færdig... - ... så er det såmænd udmærket at få ryggen rettet ud når jeg så skal til at stryge tøj.

      Henvendt til kvinderne - men det ved i jo alt om...bla bla bla - det må så afgjort være en mand der har opfundet trægulvet...      Henvendt til mændene - men det ved i jo intet om ... bla bla bla ...

Vi har dog en vaskekone der kommer én gang om måneden og så er der storvask. Hun kan få noget fra hånden skal jeg lige love for ... Jeg sørger for, at der er tændt op under gruekedlen og at vores vaskebræt står klar - og så er hun igang.

Sætter evt. en af gæsterne i gang med at vaske et stykke tøj, mens hun selv forsætter...

Ingen bider skeer med Nils Storms kone ´Kirsten vaskekone´- ikke engang Nils selv. Hun har en overarm der vil få selv de fleste fiskere nede på havnen til at se splejsede ud og Nils - den bette orm - han er ikke meget værd, han var ikke under eget tag hvis det ikke var for ´Kirsten vaskekone´og det ved hun godt selv. Så hvis Nils kommer hjem og har drukket mere end godt er - så kommer han slet ikke ind, så han kan godt gå rundt og være både gul,blå og grøn de næste dage efter en behandlig han har fået af Kirsten og hendes overarm ...

 - nå - men "Kirsten Vaskekone´sørger for at jeg har rigeligt af arbejde til hun kommer igen ... mens hun er her hjælper jeg hende med at skylle tøjetgodt når hun har vasket det og få dt hængt til tørre . Og så skal jeg ellers sørge for at få det strøget så det bliver fint og glat ... ja, det kan godt være at ryggen bliver rettet ud, men jeg kan godt blive træt i armen når jeg står og stryger.

( STRYGEJERN )

Henvendt til en pige- det er måske dig der står for at stryge hjemme ... ( rækker strygejernet til hende ) ... tager hende om overarmen for at mærke efter muskler ... forklarer hvordan strygejernet fungerer ...

Noget af tøjet skal jeg dog ikke stryge, det ruller jeg med mit manglebræt mens det stadig er fugtigt.

Tager et manglebræt frem ...

 Manglebrættet har jeg fået af min forlovede Lars Rasmussen. Ja, det er jo skik at man får et manglebræt i forlovelsesgave - et som han selv har udskåret på bedste vis. Og Lars ... har har lagt særlig meget kærlighed i de udskæringer han har gjort i mit manglebræt. Det er det smukkeste , jeg har set ... og jeg bliver stadig helt varm inden i når jeg bruger det til at rulle med. ... jeg får helt varmen ved at tænke på ham. Og glæder mig til at vi skal giftes om et års tid.

Hvis der spørges skal der kunne svares på:- Hvad laver Lars? Lars er fæstebonde i Hee.-Hvorfor skal de først giftes om et år? Der er lavet en aftale om at han er stavsbundet ét år endnuinden han kan rejse fra fæstegården. Han har fået lovning på et arbejde i Ringkøbing som gårdskarl hos en anden købmand ( Christoffersen ) - det er Tang der har sørget for denne aftale. - Hvad tjener Anne Kirstine? (Hos Tang tjener Anne Kirstine:) 10 rigsdalere om året - udbetalt som 20 skilling  hver tirsdag - foruden kost og logi og et stykke stof eller et par sko.

På landet tjente hun: Kost og Logi samt en kjole eller et par sko. 

--------------------

Citat frit efter hukommelsen

Indskudt bemærkning. Nutidens frimærker her i 2018, er så grimme , at de ikke er værd at samle på. Derfor har jeg i det seneste par år, når min Pension var/er til udbetaling, fået 400 kr udbetalt i 20. kroners mønter. Den her viste 2. kroners mønt, blev, da jeg var barn for mange år siden kaldt for en daler. Om den kan kaldes en rigtig rigsdaler, det ved jeg ikke ???

 Billeder af danske mønter

   Billedresultat for Danske mønter billeder                                   Billedresultat for
 Danske mønter billeder      Billedresultat for Danske mønter billeder

 Danske Mønter er flotte og holdbare samleobjekter.

 Citat frit efter hukommelsen = Slut


 Nå, men når dagens vasketøj er ordnet, borde og gulve er skuret - så står det på at pudse kobber og messing og sølvtøj. Det må nemlig vente til det andet er ordnet så jeg ikke får noget af al den aske med mig rundt i huset som jeg bruger at pudse med. Og vi har meget sølvtøj som skal pudses.

...For i 1766 blev Købmand Tang gift med borgmesterdatter Mette Bagger Kjær. Det er jo skik at at Peder Tang som brudgom forærer sin kommende brud stof til brudkjolen - hr. Tang var også dengang en meget velhavende købmand! ..., så han gav sin brud gulgræn silkebrokadestof med blå og rosa blomster og grønne blade på en gylden bund og sko i samme stof som kjolen. Desuden gav han en stor sum penge hun kunne købe smykker for til sin bryllupsdag. Men Mette Bagger Kjær syntes stoffet var så smukt, så hun ikke behøvede smykker - i stedet købte hun sølvtøj for pengene, det er en af grundene til vi har så meget smukt sølvtøj. Desværre har jeg aldrig selv kendt Peder Tangs kone- Mette Bagger Kjær. For cirka et år efter brylluppet fødte hun en søn, Niels, men blev desværre så syg og afkræftet efter den hårde fødsel, at hun aldrig kom op af sengen igen og et halvt år senere - på hendes egen 25 års fødselsdag - døde hun fra lille Niels og Peder Tang.

Det var et meget hårdt slag for Peder Tang og nu snart 30 år senere er han stadig enkemand. Ak ja, sådan går det jo - jeg er simpelthen så spændt på hvordan det kommer til at gå Anna Jørgensdatter i Hee. Hun er ikke stærk ...!

Hvad skal jeg ellers nå i løbet af dagen - jo her om sommeren fyldes dagene med at få plukket frugt og bær eller karte uld, få det spundet til garn og væve noget stof.

Til Præst Hr.

Flemming Hørpoth Møller 

 Jeg håber du har modtaget brevet om denne Grønlands-ekspedition, der fandt sted fra 1906 - 08

----------- 

 Hvad de finder ud af i Sverige ved vi ikke, men der er lidt flere oplysninger på dette Link

http://www.sagenskerne.dk/30778364


  b x II  I2

Men på fx miljøområdet  ville et lignende forhold, altså virksomhedernes ligegladhed med overordnede samfundsmæssige udviklingsperspektiver, have udløst et ramaskrig på venstrefløjen. I indvandrerspørgsmålet viser det sig da også, at ikke alt bør overlades til markedskræfterne. Politisk helhedssyyn har en rolle at spille. Arbejdsmarkedets "farveblindhed" er en ny version af "fælledens tragedie": Skønt hver enkelt stilling med kortsigtet fordel ville kunne besættes af en ikke-dansk, står man samlet set tilbage med et multietnisk samfund, hvor nationalstaten Danmark før var. Selv hvis alle blev rigere af en sådan proces ( hvilket dog nok langtfra er tilfældet ), ville det dog ikke udelukke, at langt større værdier end rent materielle var gået tabt, nemlig de impoderabiale, som har været fundamentet for det danske samfunds fremgang og relativt høje og derfor attråværdige stade i verden. Ud fra netop sådanne overvejelser har tilmed et indvandringsland som Australien indført en restriktiv indvandringspolitik.

 


Tilbage til = eller = frem til

"Novelle"En DAG i Ringkøbings Guldalder

-FORTALT AF KØBMAND PEDER TANGS TJENESTEPIGE Anne Kirstine Christiansdatter

 Nå, men når dagens vasketøj er ordnet, borde og gulve er skuret - så står det på at pudse kobber og messing og sølvtøj. Det må nemlig vente til det andet er ordnet så jeg ikke får noget af al den aske med mig rundt i huset som jeg bruger til at pudse med. Og vi har meget sølvtøj som skal pudses.

. . . For i 1766 blev Købmand Tang gift med borgmesterdatter Mette Bagger Kjær. Det er jo skik at Peder Tang som brudgom forærer sin kommende brud stof til brudekjolen - hr. Tang var også dengang en meget velhavende købmand!..., så han gav sin brud gulgrøn silkebrokadestof med blå og rosa blomster og grønne blade på en gylden bund og sko i samme stof som kjolen. Desuden gav han en stor sum penge hun kunne købe smykker for til sin bryllupsdag. Men Mette Bagger Kjær syntes stoffet var så smukt, så hun ikke behøvede smykker - i stedet købte hun sølvtøj for pengene, det er en af grundene til vi har så meget smukt sølvtøj. Desværre har jeg aldrig selv kendt Peder Tangs kone - Mette Bagger Kjær. For cirka et år efter brylluppet fødte hun en søn, Niels, men blev desværre så syg og afkræftet efter den hårde fødsel, at hun aldrig kom op af sengen igen og et halvt år senere - på hendes egen 25 års fødselsdag - døde hun fra lilloe Niels og Peder Tang.

Det var et meget hårdt slag for Peder Tang og nu snart 30 år senere er han stadig enkemand. Ak ja, sådan går det jo - jeg er simpelhen så spændt på  hvordan det kommer til at gå Anne Jørgensdatter i Hee. Hun er ikke stærk...!

Hvad skal jeg ellers nå i løbet af dagen - jo her om sommeren fyldes dagene med at få plukket frugt og bær eller karte uld, få det spundet til garn og væve noget stof.

Ih - du milde hønselår - som tiden går ... vi kan ikke stå her og snakke hele dagen, jeg skal jo nå noget inden herren kommer hjem i morgen, - men i kan jo gå med hvis I har lyst - for jeg skal nå ud i byen for at aflevere nogle varer for Peder Tang, så jeg skal lige en smut forbi købmandsforretningen og så videre til et par kunder med særlig leverence... Ta´at komme med ... så skal jeg vise jer hvad der er bestilt!

Undervejs: trækker en af gæsterne ind til siden ... PAS PÅ ... råber efter Carl Børstenbinders knægt - den bølle - han kører så tåbeligt når han har to hestekræfter spændt for. Smalltalk med gæsterne ...

Del 2: - Ved købmandsgården - I bliver bare stående her - jeg skal lige ind bagved og hente noget som jeg skal bringe ud. En særlig bestilling ...

Kom helt tæt på - det er jo ikke noget alle og enhver skal se!  Sørger for at få flokken helt tæt sanmmen og tæt på inden hun løfter klædet til side i kurven og tager en fajancetallerken frem.

Hva´ siger i? Er det ikke smukt. Farvestrålende dekoreret fajance ... Jeg kan ikke lige gå at blafre med det - for jeg har hørt noget omat der er en lov, der siger vi ikke må have farvet fajance - noget med nogle handelsregler - men det er der vist ingen der går ret meget op i her i Ringkøbing - men man kan jo aldrig vide!... Men Peder Tang har det som en særlig leverance til sine kunder og jeg bringer det så ud når der er nogen der har bestilt. Og så ulovligt kan det vist ikke være for toldvæsenet bor jo lige overfor på den anden side af gaden her - lige overfor købmandsgården - og jeg ved i hvert fald at Peder Tang og toldinspektøren har et meget hyggeligt forhold til hinanden, så vi har aldrig haft problemer med at få flot fajance. Jeg elsker at dække op når herskabet får fint besøg. Det er så smukt når bordet står der med de flotte farver og mønstre på stellet.

Nå, men lad os komme afsted... pakker klædet godt rundt om varerne i kurven.

Pause inden Del 3: Madam Møller 

Del3: - Madam Møller

For resten har I hørt om Madam Møller? Ja, det er jo ikke fordi jeg vil gå med sladder ..., men Madam ´sukker´Møller - det sure ribs! Hun bor lidt længere nede ad gaden.

         Går et lille stykke ned af Grønnegade - og kigger efter at der ikke er nogen der lytter når hun nu skal fortælle videre ... får samlet hele flokken igen.

Jeg skal altid forbi madammen når jeg skal ned til Peder Tangs lysthus, med en madkurv der skal bringes til herren når han slapper af med gode venner - det ligger lidt længere nede ad gaden, men vi har ikke tid til at se det nu - jeg skal jo nå noget - men I kan jo selv smutte firbi senere!

Men I skal lige høre - inden vi går videre - om hende madammen. Hun er al tyendes/tjenestefolkenes skræk. Hun kan være sukkersød, når gæster hører hende og ganske kort efter, kan hun råbe og skælde ud på tjenestefolkene. Fx som stakkels Kirsten Josdatter oplevede det.

Kirsten havde ikke kunnet få nogen anden plads tæt på sin fødegård - og der var ikke råd til at have hjemme - så det blev her ved Madam Møller.

Madammen kan ikke holde på sine folk tiden ud, så hun mangler af og til en tjenestepige.

Derfor kom Kirsten Josdatter da også her til. Sådan som jeg kender lille Kirsten, så er hun omhyggelig og pligtopfyldende og dygtig af sin alder - 11 år. Men sandelig om Madam Møller ikke beskyldte hende for at have stjålet et armbånd. Pigebarnet  nægtede selvfølgelig og græd, men Madammen bortviste hende - og det uden at betale hende løn for den sidste måned.

Og hvad sker der ... 14 dage senere legede Madam Møllers 3årige datter med smykket. Hun havde taget det for at lege med det, da Madammen selv havde smykkerne fremme. Kirsten Josdatter kunne finde på at stjæle - og smykket var selvsagt heller ikke stjålet. Nu burde det sure ribs af en madam være gået rundt til sine veninder og havde renset tjenestepigen navn for så ondskabsfulde rygter, - men nej - hun indrømmer ALDRIG selv en fejl!

Og det går nu ud over en stakkels pige som Kirsten Josdatter, der ikke kan få et ordentlig arbejde. For os tjenestefolk - er vores ære og selvrespekt næsten det eneste vi ejer. Når vores ærlighed drages i tvivl, mister vi alt. Og det er absolut ikke ligegyldigt hvilket herskab man får sig. Men som tyende/tjenestefolk har vi ikke altid til at være kræsne.

Inden jeg begyndte som tjenestepige hos Købmand Peder Tang - oplevede jeg selv en vanskelig og slem plads på landet. Som lige godt 11årig kom jeg selv i en plads på landet. Det var bare hårdt, jeg havde en arbejdsdag på 15 timer. 

Jeg begyndte dagen med at malke klokken halv fem om morgenen, og så arbejdede jeg ellers både på marken - især i høsttiden - og senere inde i huset hosmadmor. Hun var meget krævende - udover jeg skulle hjælpe med madlavning og rengøring, så skulle jeg ordne alt vasketøj - der havde vi ingen vaskekone som her - så først skulle jeg vaske tøjet - så koge det - så skylle det og vride det - det var virkelig hårdt.  Fårene skulle også vaskes og klippes og ulden skulle kartes og spindes til garn. Derudover var der også 5 børn på gården, som jeg skulle passe en stor del af tiden.

Jeg var jo kun 11. år, men sled dagligt så min ryg gjorde ondt når jeg gik i seng. Engang var jeg så træt, at jeg faldt i søvn, mens jeg sad og malkede - så spildte jeg noget af mælken - jeg blev slået og skældt ud for at være doven.

Da min far opdagede det skaffede han mig så en plads her i købmandsgården i Ringkøbing - og her har jeg så været lige siden.

Nå, vi må skynde os - jeg skal sørge for vores sognepræst ( Hans Juul Jordhøj ) får sin levering.

Undervejs: pas på lommetyve ... og skarnsunger.

 Pause inden Del 4: -

Peder Tangs historie - ( inde i Ringkøbing Kirke )

 Sid ned og tag jer et hvil - jeg går lige op og ligger den levering sognepræsten skal have, så kommer jeg tilbage - vær så god at tage plads...

Går op til prædikestolen eller bag alteret - og kommer lidt efter tilbage... Sætter sig ned og puster ud.Det er ikke fordi, der ikke er meget arbejde her ved købmand Tang, men der bliver altid vist stor respekt for os tjenestefolk, når arbejdet gøres godt.

Rejser sig op igen...Ja, for nu skal I høre - Peder Tangs far, Laurits Tang, var fæstebonde på fæstegården "Nør Tang" under herregården Nr. Vosborg.

Købmand Tang blev derfor født stavnsbundet. I ved sikkert at der i 1735 kom en lov der bestemte alle mandlige bønder mellem 14 og 36 år skulle blive under deres fødegods - senere blev loven strammet, så det var alle mandlige mellem 4 og 40 år, der blev tvunget til at blive under godset, altså stavnsbundet - så man ikke kunne flytte.

...Herremænd er såmænd lige så forskellige som herskaber her i byen - der er lige fra typer som mit herskab til tyber som Madam Møller - også blandt herremænd ... og grunden til denne frygtlige lov var såmænd at herremændene skulde sikre sig, at folk ikke bare rejste hvis de var utilfredse med den måde herremanden behandlede dem på - for så ville han jo komme til at mangle fæstebønder på de gårde som han administrerede ... og karle både til arbejde og til at udskrive til landmilitsen - altså de soldater som beskytter vores egen egn. (-ha sådan en flok bonderøve - så er de af sted i et par måneder hvor vi andre må gøre alt arbejde - og de bare skal lære at gå i takt og adlyde en ordre - som om vi ikke er vant til det i forvejen ... )

Nå, men Peder Tangs far, Laurids Tang, - var fæstebonde, men meget dygtigt og meget nøjsom - så han sparrede og spinkede til han havde 100 rigsdaler

... 100 rigsdaler svarer cirka til hvad en hel familie kunne leve for i et år ...

 med de 100 rigsdaler på lommen gik Laurids Tang op til herremanden på Nr. Vosborg og forhandlede om at købe sin søn Peder Tang op til herremanden på Nr. Vosborg og forhandledede om at købe sin søn Peder Tang fri for at være stavnsbundet - dvs. Så han frit kunne arbejde og bosætte sig, hvor han ville - herremanden gik ind på handlen, men ville udover de 100 rigsdaler også have et stykke engjord, som tilhørte Laurids Tang. Denne jord var særlig god og godt egnet til græsning for stude, som herremanden havde mange af. Sagen blev ordnet og Peder var købt fri. Også selv om det var et tab for Laurids Tang med den gode engjord.

Vi er nu i 1769 og loven om stavnsbåndet er heldigvis ophævet igen for 8 år siden - altså i 1788, men herremændene fik lov til at strække tiden med stavnsbåndet - ja, den hører først op om cirka 4 år endnu. Så der er stadig nogen der er under stavnsbåndet.

... Den aftale har måske været med til at vi ikke blev vidner til det samme drama som man oplevede året efter i Frankrig, med revolutionen og afhuggede hoveder. At de har kunnet finde på det. Godt  vi ikke er sådan i Danmark. Vi forstår trods alt vores plads i samfundet - tænk si at gå mod sit herskab, bare fordi de er herskab. Næ skomager bliv ved din læst ...

... Men Peder Tang blev altså købt fri af stavnsbåndet og kom som 13åri i lære som skriverdreng hos sin fars gode ven og tidligere købmand i Ringkøbing, Peder Isager.Isager havde nogle år forinden købt herregården Hindsels for at gøre det til et hovedsæde for herrnhuterne eller brødremenigheden oppe på Thyholm. Isager var blevet rørt af den inderlige kristendom som pastor Milters havde forkyndt og sluttede sig derfor til brødremeningheden.

Tang-slægten var også - og er stadig - stærkt optaget af den milde og forsonende forkyndelse brødremenigheden står for. Derfor er Peder Tang og hans søskende også alle arbejssomme, nøjsomme. hjælpsomme og omsorgsfulde mennesker. Jo, dygtige og oplyste folk er mit herskab. 

Derfor var forbindelsen også i orden til at Tang kom op til Isager på herregården i Hindels i 2 år som skriverdreng. Derefter kom han i lære som købmand i Ringkøbing hos Isagers svoger Christen Noe. Her blev Peder Tang udlært som købmand. Købmand Tang har altid været særdeles dygtig. Og da købmand Noe selv flyttede til København for at blive grosserer i staden overlod han købmandsforretningen til Peder Tang.

Tang blev hurtigt en velstående mand.

For 9 år siden ( i 1767 ) blev herregården Nr. Vosborg så pludselig sat til salg. Nr. Vosborg ligger ... - ja, for mig vil det nok være et par dagsrejser - men sådan er det selvfølgelig ikke for Købmand Tang - der er det cirka en lille dagsrejse nord for Ringkøbing, med de heste og den vogn som hr. Tang har. Udstyret skal også være i orden - for Købmand Tang tager til Nr. Vosborg hver søndag for at gå i en af de kirker der hører til godset.

Men det fantastiske er jo - ar Nr. Vosborg var jo den herregård Peder Tang selv havde været stavsbundet til. Nu ser han chancen for selv at købe godset. Og det gør han! - han købte den sammen med sin bror Søren Tang - der i forvejen havde købt herregården i Timm. 2 år senere købte Peder Tang så sin brors halvdel og er derfor i dag eneejer af godset. ...

Nr. Vosborgs bygninger var i en sørgelig forfatning, så der var meget der skulle sættes i stand.

I den nordre fløj af Nr. Vosborg boede en tidligere ejers enke - Sophie de Linde. Tang gik op for at hilse på hende, da han havde overtaget gården, og han sagde da: "Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde at bygge om" Men det vidste den gamle enkefrue Sofie de Linde godt - for hun svarede" Du kunne jo begynde over min seng, for der regner det ned." ... nogen ville måske have tænkt at hvis Peder Tang var begyndt et andet sted - så var enkefruen nok kreperet inden Peder Tang behøvede at bekymre sig om den længe, men Peder Tang lovede at atarte hos den gamle dame og det holdt han. Peder Tang holder, hvad han lover (stolt)

De andre bygninger er også sat i stand og der er bygget meget nyt til blandt andet et flot porttårn i forbindelse med atstavnsbåndet blev ophævet. Jeg har aldrig selv været der, men man siger det er et meget flot sted.

Jeg har også hørt - I må selvfølgelig ikke sige det videre - for jeg ved jo ikke om det passer - men jeg har hørt nogen sige også at Tang overvejer bat lade hans eneste søn Niels overtage godset, når han bliver færdig her til sommer med at læse til jurist i København ..., men det er kun et rygte jeg har hørt - det er selvfølgelig ikke noget Peder Tang snakker med sine tjenestefolk/sit tyende om, men måske er der noget om rygtet - for sønnen Niels bliver snart 30 år så ... måske passer det ... og han er jo også forlovet, så man kan jo aldrig vide.

Jeg håber bare på at freden må vare ved - ikke fordi jeg går og bekymrer mig til daglig, men jeg hører jo lidt engang i mellem nå sømændene kommer ind og ligger deres handel i købmandsgården ... Det er de franskmænd igen - krig og ufred - det er en de kalder for Napolion Bonaparte, der står for denne gang. Bonaparte - jo aparte det er de  - de tovlige franskmænd. Nej nu skal I alligevel høre den bedste jeg har hørt, de kan finde på at spise frølår! Har man da hørt magen til galskab - ikke noget at sige til at de ikke forstår et kvæk af hvordan man holder fred med hverandre. Der er altid noget galt med dem - nej en god gang stribet flæsk det ved man hvad er - og det bliver man ikke tovlig oven i hovedet af.

 I hvert fald skal den næste generation af Tang-slægten nok komme til at få betydning for Nr. Vosborg  og omegn som de har haft i flere generationer.

Ja, for nu skal I høre ... bukker sig lidt forover og sænker stemmen: - vi sidder godt nok i kirken, men jeg har altså hørtfortalt et sagn om Købmand Tangs bedsteforældre. De havde haft den samme fæstegård - Nør Tang - den hvor Tang blev født.

Sagnet fortæller at en dag stod Tangs bedstemor, anne , sørgmodig og fattig og arbejdede hårdt ude i bryggerset. Da bankede det på døren - men Anne hører det ikke - hun sled bare videre med det hun var i gang med.

Pludselig står der en gl. pukkelryggert kone foran hende. Det giver et ryk i Anne af forskrækkelse for hun stod i sine egne tanker.

Den pukkelryggede sagde så:" Åh, jeg sulter - kan du låne mig et lille stykke brød?"

Anne var selv fattig og elendig og hun kiggede på den gamle dame og så sagde hun: "Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan give dig et stykke brød - det skulle da bare mangle"

Så hentede hun det største brød hun havde - rakte det til kvinden med ordene: Det er dit"

Kvinden puttede det i sin kurv - takkede og sagde: "Din godhed overfor mig skal komme din slægt til gode helt ud til det 5. led!"

Anne var noget vantro/skeptisk/tvivlende: "Hvem er du, der kan love så meget?"

Så svarede den gamle kone: "Hvem jeg er?" Jeg er din nabo, jeg bor sammen med bjergmanden - her østen for i den store høj",

Og så forsvandt kvinden og Anne så hende aldrig mere. Anne fortalte det hele til sin mand Peder Simonsen, og føjede til: "Jeg tror ikke på det - hvordan skulle en gammel kone kunne skaffe os velstand" Men hendes mand, Peder Simonsen, svarede:

"Bjergfolkene hjælper altid de folk, der har hjulpet dem."

Efter bjergkonens besøg på Nør Tang begyndte det at gå lykkeligt fremad - velstanden voksede og Peder Simonsen skiftede navn til Peder Tang og detv er ham købmand Peder Tang er opkaldt efter. Jeg ved da godt at der ikke findes "bjergfolk" men man kan jo aldrig vide sig sikker vel? Det kan jo godt løbe en koldt ned ad ryggen, også selv om vi sidder i Guds hus.

Apropos - koldt ned af ryggen - så fik jeg mig ellers noget af et chok den anden dag da jeg var sendt op på loftet hjemme i huset, for at hente noget ned til Johanne der står gemt deroppe.

Der er jo noget mørkt oppe under tagbjælkerne og så lige pludselig står jeg foran en ligkiste. Ja det kom sådan bag på mig at jeg kom trimlende ned ad trappen til Johanne der fik mig sat ned og fik mig beroliget

Johanne kunne så fortælle at det var herren selv der havde købt kisten på en aktion og nu stod den klar og ventede på at han engang fik brug for den. Ikke nok med det - hun kunne også fortælle at han havde købt en brugt gravsten og havde gjort den klar med ordene:

"Herunder hviler Peder Tang,født 1737 - død "

ja så stod der jo ikke mere - trods alt! - men Købmand Tang overlader jo intet til tilfældighederne og er jo omhyggelig med alt. Selv hans ligskjorte ligger klar i en kommodeskuffe fortalte Johanne.

Jeg synes stadig, det er mærkeligt at komme op på loftet og vide, at herrens kiste står henne i hjørnet og venter på ham. Han er en bemærkelses og besynderlig mand.

Du milde makrel ... nu har vi siddet længe nok ... vi må se at komme afsted ellers når jeg da slet ikke det jeg skal nå i dag - jeg skal jo også nå at komme ind på rådhuset. Lad os se at komme afsted ... 

  Pause inden ( Del 5: - Del 5 - Torvet ) kommer nu -

Et øjeblik - så er jeg lige straks tilbage. Bestillingen skal ligges lige inden for.

Ind i ´rådhuset mens gæsterne venter uden for.

Ja, det er jo ellers ikke fordi byskriver Peter Andreas Groos ikke kan bruge penge på sig selv, men på byens ve og vel, der er det noget helt andet.

Rådhuset har jo altid ligget her på torvet. Og det gamle rådhus med arresten i var så dårligt at man måtte sætte ekstra mandskab påfor overhovedet at kunne holde nogen spærret inde - det var så utæt at den der var kastet i kachotten kunne bare gå ud og ind som han eller hun ville - så dårlig stand var det. Og inde i Rådstuen fik de sat ekstra støtter op, så de ikke fik loftet ned i hovedet. Sådan var det ikke da Niels Mikkelsen Kjær  var borgmester - hr. Kjær var jo Peder Tangs kones far. Det er jo oftest den rigeste købmand i byen, der bliver betroet den ære det er at blive udnævnt til borgmester. Det er jo heller ikke nogen enkelt sag, for man er jo borgmester til sin dødsdag.

Niels Kjær blev jo både udnævnt til borgmester og gift med den tidligere borgmesters datter. Anne Marie Boesen, samme år. Jo, Niels Mikkelsen Kjær havde gjort det godt - han havde både velstand og slægt i orden, men hans ægteskab med Anne Marie Boesen blev kun kort - knap to år inden hun dør.

Lykkeligt for borgmester Kjær , han bliver gift 11/2 år senere med Susanne Marie Eilertz, datter af sognepræsten og rektor for latinskolen Johan Christoffer Jacobsen Eilertz. - Latinskolen ligger forresten lidt længere oppe af Vestergade. - Og det er med hende, at han får Peder Tangs kone Mette Bagger Kjær.

 Desværre har Købmand Tang aldrig kendt sin svigerfar, for borgmester Kjær dør allerede i 1749. Men han har haft sin svigermoder i byen. Det har også været godt for lille Niels, da han var barn uden sin mor.

Enkefruen var en meget fin dame. Hende har jeg jo kendt. Hun døde for fire år siden - 88 år. Hun klarede sig ellers godt, selv om hun blev blind på sine gamle dage.

... Nå, men det var jo det med rådhusets elendige stand. Hverken byfogeden eller byskriverne kan lette deres brede mås fra pengekisten. Den har de altid siddet tungt på - og ville heller ikke denne gang punge ud med dét det kostede, at få et nyt rådhus. Så der gik Købmand Tang og hans bror, Søren Tang sammen med købmand Jens Bjerg Rindum - alle tre dygtige købmænd, der ved hvad en rigsdaler er værd - ind og blev bygherre på Rådhuset.

Ja, det er jo ikke fordi jeg normalt lytter til sladder ... men jeg har hørt, at selv om de tre herrer har spyttet godt i kassen, så blev Rådhuset nok noget dyrere end først beregnet - også for den pengekiste byfogeden og byskriveren sidder på. Jeg har hørt Rådhuset kom til at koste svimlende beløb af 1450 rigsdaler!  Og at byfogeden måtte lette kistelåget med 950 af dem - i stedet for de 72 rigsdalere han havde håbet på - ( men sådan siger mange, at det går med offentligt byggeri nu til dags. Ja - det bliver altid dyrere end forventet.)

... Nu må vi altså skilles - selvom det er hyggeligt sådan at have selskab, så bliver jeg nødt til at være færdig i dag så alt er i orden til herren kommer hjem i morgen. I ønskes Guds Fred på jeres vej og på gensyn ...

 

 Kultur minder

 "Novelle"

En dag i Ringkøbings Guldalder

-Fortalt af KØBMAND Peder Tangs tjenestepige

Anne Kirstine Christiansdatter

 Her slutter disse Danske = Novelle Kultur minder.


 http://www.danmarkskonger.dk/konge53.htm

 Kong Frederik og dronning Ingrid med deres børn, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie


 Hvad kan jeg der er født i 1945 huske om Kong Frederik IX

der levede fra 1899 - 1972  og var konge fra 1947 til 1972

især huske om Kong Frederik IX

Jo - dette

I denne periode, der kørte togene til tiden, og myten om Kong Frederik den niende var at Kong Frederik IX kunne huske samtlige tog-afgange i Danmark, selv om han også var en stor søkonge.


 

 Kultur og kulturel selvudslettelse - YouTube

 

https://www.youtube.com/watch?v=FHZgl7yBego
31. okt. 2016 - Uploadet af Fri Presse
Ole Hasselbalchs foredrag ved Grundlovsforeningen "Dansk Kultur"s arrangement på gentofte ...

  http://www.pokerpartiet.dk/8976421

 


 

12 1/2 Years With the Crown Prince Couple ... - YouTube

 

Oversæt denne side

6. feb. 2017 - Uploadet af Scandinavian Royalty
12 1/2 Years With the Crown Prince Couple. || Kronprinsparrets Kobberbryllup. Scandinavian Royalty ...
 
 

 

Censur

 Er Fremtidens Danske Vælgere i Dit/Mit/Vores Fædreland

Nationalstaten  Danmark

og

  ( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21 år )

Udsat for massiv Censur

???

 

Morten Messerschmidt: "EU og Danmark - tid til nye veje?", Del 2 ...

 

https://www.youtube.com/watch?v=uElTN1B3z4w
3. jan. 2018 - Uploadet af Medie1dk
Morten Messerschmidt holdt d. ... Del 2, Spørgsmål og kommentarer ... og muligheder i forbindelse ...
 

Morten Messerschmidt: "EU og Danmark - tid til nye veje ... - Medie1

Bemærk at selv om ovenstående først er offentliggjort den 3. januar 2018 - så er England i dag, den 13. maj 2018 allerede ( gennem en afstemning i England ) allerede udtrådt af EU.

 

Storbritannien har stemt sig ud af EU - Europa - International

 

https://jyllands-posten.dk/international/europa/.../storbritannien-har-stemt-sig-ud-af-eu...
24. jun. 2016 - Et flertal af briterne har besluttet, at Storbritannien skal forlade EU. ... Dags dato ... morgen, nu hvor det endelige resultat af den britiske folkeafstemning er på plads. ... Valgresultatets brexit er primært båret hjem af England og Wales, mens ... »Afstemningen gør det klart, at den skotske befolkning ser deres ...

 www.Medie1.dk


  Vil man ændre den ( Politiske retning ) Grundlæggende i

 Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark

så kræver det nok tre Kvinder - der er grundlæggende enige om 

et eller andet. 

http://www.pokerpartiet.dk/8976417

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE