VED ENHVER DANSK HØJTID = HEJSER VI VORT FLAG
Når vi fejrer en dansk højtid = så hejser
vi vort danske flag = tit til en sang = der er forbundet til den højtid der fejres. I 2004 fik Danmark så en Flagnedtagnings-sang = melodi af = Bodil Clausen = og = tekst af Ole Hyltoft.
ER DU DANSKER ??? HVORDAN VED DU DET ???
http://www.dendanskeforening.dk/
VIL DU FORSVARE = SANDHEDEN = MED DIT LIV ???
DANMARKS = FLAGNEDTAGNINGS-SANG = FRA 2004
TEKST AF = OLE HYLTOFT = MELODI AF = BODIL CLAUSEN.
Tekstens fire vers lyder således = når flaget tages ned - og dagen slutter.
1
Nu sænker vi vort flag, det hvide røde
det flag, som får vort hjerte til at gløde
Det glider ned i by og havn og have
Vi tager imod det som en kostbar gave
2.
Vi ta´r imod vort flag i somrens lunde.
Vi ta´r imod vort flag langs vintrens sunde.
Vi ta´r det røde flag i vore hænder,
det Dannebrog, som alle landsmænd kender.
3.
Det, som slår smæld i livets hårde storme,
men også mildt
og smidigt la´r sig forme
af vores vejrlig, vor natur - alt dette
som vi i tidens løb fandt var det
rette.
4.
Nu gi´r vi vores flag lidt nattehvile.
I morgen tidlig skal det atter smile
og bølge frit og frejdigt over stammen
De flag, som holder
hele Danmark sammen.
Melodi, Bodil S. Clausen, 2004 = Tekst. Ole Hyltoft, 2004
Desværre ved jeg ikke hvordan - noderne til melodien kan overføres til Computeren. Jeg ved godt dette er muligt = men jeg må indordne mig under mine evners mange begrænsninger. Til gengæld
kan jeg nyde - at der findes en dansker - der kan overføre noder til en Computer. Derfor vil jeg anbefale alle musikalske musik-interesserede = der kan læse noder = at besøge dette link = hvor du kan høre klavermusik - spillet af
Erling selv = samt et meget - meget imponerende repertoire - også af danske sange og salmer.
www.Erlingmusic.dk
LIDT VIKINGEMUSIK Se også = www.fortidensJelling.dk
2:10Føjet til kø Ravnevisenaf
Religion0
Så bliver der spørgsmål tilbage = nemlig hvornår vi danskere hæver vort flag = i hvilke anledninger = og til hvilke
højtider ??? Der findes jo tilflyttere til Danmark = der endnu ikke har lært alle de danske højtider at kende endnu = og det er ganske naturligt = for = Det Danske Folk = har traditioner
og højtider = der går mange hundrede år tilbage i tiden = og går vi over 1000 år tilbage i tiden = så har vi danske erfaringer = helt tilbage fra = Vikinge-tiden. Bare
hør her =
Lygtemanden (Hvor er mine fødder dog ømme) - 1. Sange
| |
| | www.youtube.com/watch?v=Vrh2HCz34QQ28. feb 2011 - 3 min. - Uploadet af markandodk
Musikvideo hvor MARKANDO synger deres version af Lygtemandens sang af
Finn Molsted. 2011 www ...
|
De tilflyttere - der er kommet til Danmark - og som ikke kender vore danske
skikke og vore kristne højtider = de kan besøge dette link = og oplyse sig selv om = hvor danskheden har sit udspring nemlig i Kristendommen = som er forkyndelse af Sandheden. Derfor = til dem der vil vide mere om vore = Danske Højtider = de kan besøge dette link =
www.danskkultur.dk www.sagenskerne.dk
Et folks kultur er grundlæggende = et folks daglige vaner.
Nu er det ikke alle tilflyttere =
der kender noget til det danske flags historie.
Flagets Historie
Verdens ældste flag
Normalt
er vi danskere lidt stolte over at kunne prale med,at vi ikke kun er verdens ældste eksisterende kongedømme ,men også,at vi har verdens ældste flag.
Dannebrog, eller
Danebroge er sandsynligvis et af verdens ældste flag.
Det er i hvert fald det flag ,der uafbrudt har været brugt længst i historien.
Men faktisk havde danerne et
flag eller fane før det,vi i dag kender som Dannebrog.
Dannebrog har sandsynligvis først været et korsfarermærke i forbindelse med danskernes forsøg på at kristne det hedenske Estland.
RAVNEFANEN
Historisk er der svært at bestemme, hvorvidt Dannebrog virkeligt er verdens
ældste flag.
Men det kan konstateres,at det røde flag med det hvide kors,som vi i dag betegner som Dannebrog, ikke er verdens ældste flag.
Det ældst
kendte danske
flag var nemlig Ravnefanen.
En rød dug med Odins
hellige ravn broderet i sort.
Det var kendt og frytet
viden om som
vikingerne samlingsmærke
Denne Ravnefane blev benyttet af Danskerne under Normanner-togterne og gennem vikingetiden som et nationalmærke i krig, men ikke i fred.
Oprindeligt var en fane kun et krigs-symbol.
Kong Knud den Store førte, således en Ravnefane af silke i det hårde slag ved Ashington i England i 1016.
Fanen blev også kaldt Danebroge, dvs.danernes klæde ( mærke ).Skrivemåden er i tidens løb
ændret til Dannebrog.
| Denne Ravnefane blev benyttet af Danskerne under
Normannertogterne og gennem Vikingetiden som nationalmærke i krig, men ikke i fred. Oprindeligt var en fane kun i krigs-symbol.
Kong Knud den Store førte således en Ravnefane af silke i det hårde slag ved Ashington i England i 1016.
Fanen blev også kaldt Danebroge, dvs. Danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til
Dannebrog. | 
Ravnefanen.
(Illustrationen stillet til rådighed af Flemming Rickfors) |
I forbindelse med kristendommens indførelse måtte Odins Ravn dog for bestandigt vige for det kristne symbol korset.
LEGENDEN OM DANNEBROG
I følge sagnet "faldt Dannebrog ned fra himlen" Dette sagn stammer fra slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne.
Øjeblikket hvor Dannebrog,ifølge sagnet, daler ned fra himlen 15. juni 1219 i slaget ved Lyndanisse i Estland.
( Maleri af C.A. Lorentzen )
Samdidigt hørtes en stemme ,der forkyndte,at når denne Fane løftedes ville danskerne vinde. Dette opilnede de hårdt trængte danskere under Kong Valdemar til den endelige sejr.
Der findes dog ingen historiske
beviser på,at Dannebrogs oprindelse stammer fra dette slag. De første afbildinger af Dannebrog med den røde dug og det hvide kors stammer fra Valdemar Atterdags tid (1340 - 1375) mere end 150 år senere.
Hvis flaget stammer fra Valdemar Atterdags tid som, er det Østrigske og Engelske flag faktisk
ældre.
Men sagn eller ej, siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, om end det først flere hundrede år senere blev hvermands eje.
Fra 1912 er den 15 juni hvert år blevet fejret som Valdemarsdagen..
SPLITFLAG eller STUTFLAG
Af flere omgange blev det ved kongelige
resolutioner bestemt, at Dannebrog som splitflag var forbeholdt Kongen og dennes skibe.
Den første kongelige resolution blev udstedt af Christian IV den 20 maj 1635. Heri blev det bestemt, at koffardiskibe ( handelsskibe ) fremover
skulle føre Dannebrog som Studtflag. dvs. et flag uden splitter.Der er det flag vi til daglig kalder Dannebrog.
| En lang række forordninger og cirkulærer måtte dog gennem de næste mange hundrede
år udsendes for at indskærpe dette påbud. Forholdene i Middelhavet omkring 1750 med mængder af sørøverier
mm. fra bl.a. de nordafrikanske stater gjorde, at der 25. marts 1757 blev udstedt en ny Kgl. Forordning. Forordningen bestemte,
at danske koffardi-skibe, der sejlede til Gibraltarstrædet og Mid-delhavet, skulle vise Stutflaget med det kongelige ciffer i midten af flaget. | 
Stutflag med
Christian VII's monogram |
Den praktiske begrundelse for forordningen var desuden at undgå at forveksle det danske flag med Maltas.
Stutflaget
med de kongelige monogrammer førtes af danske handelsskibe indtil 1867.
Dannebrog bliver hver mands eje.
Når vi ser en flagsmykket Idrætspark,eller flaget der vajer en søndag i København føler vi alle,at flaget er
vores.
Men sådan har det ikke altid været.
Gennem flere hundrede år var fanen eller flaget forbeholdt kongen og Statsmagten.
Koffardiflåden eller handelsflåden som vi kalder den i dag havde allernådigst
af Kongen fået tilladelse til at anvende flaget.
I 1834 gennemførte Kong Frederik VI således en lov,der forbød almindelige mennesker at bruge flaget.
Først i 1854 blev det tilladt private at anvende Dannebrog,
eller rettere her ophævedes forbudet mod,at private anvendte Dannebrog..
|Til toppen
| Kildehenvisninger: |
| & | Fra flådens arkiver - Dannebrog fra kongebanner til orlogsflag og fane, kommandørkaptajn Th. Bjerre, Våbenhistorisk Selskab, København
1958 | 
|
| & | Om Dannebrog jeg ved..., redig. af Jesper Hjermind og Kristian Melgaard, Forlaget Viborg I/S
1995 (ISBN 87-90281-00-4) |
|
| & | Rigets Flag på batteriet Sixtus 1788 - 15.8. - 1988, H.C. Bjerg, Udgivet
af Søværnets Materielkommando, København, 1988. |
|
| &
| Vort flag, Axel Pontoppidan, kaptajn, kammerherre |
Danmarks Søhelte = kan søges på dette link = www.Google.dk
Ikke
alle ved at = Danskheden = findes = men det hjælper altid at åbne øjnene = bare lidt.