Antal besøg:

Det begyndte under en fejlagtig økonomisk overbeskæftigelsespolitik med, at man gav adgang for såkaldte fremmedarbejdere, der midlertidigt skulle udfylde huller på arbejdsmarkedet. De ansvarlige ledere fortalte folket,at det var til økonomisk fordel for samfundet, og de fremmede naturligvis skulle vende tilbage til deres hjemlande, så snart der viste sig tegn yil arbejdsløshed i Danmark. Dermed førte de folket bag lyset, eftersom de samme politikere, så snart arbejdsløsheden blev en kendsgerning, gjorde helt omvendt.

I stedet for den lovede ( repatriering = hjemsendelse )indførte de et fremmedarbejderstop, men tillod samtidig de fremmede ikke alene at blive her, men også at føre deres familier ind i landet, og skabte dermed først rigtig det nationale problem. Fremmedarbejderne skulle gøres mindre fremmede, blive gæstearbejdere - og ganske vist gæster af den usædvanlige slags, der varigt slår sig ned i værtens hjem, efter gæstebudet er forbi.

Snart kom den egentlige sandhed frem - nu skulle de gøres til indvandrere og "integreres" i det danske folk. De danske agitatorer for denne politik fandt dog åbenbart, at der skulle være måde med integrationen, idet man da egentlig måtte de fremmede i at bevare deres egen kultur, så de altså ret kunne etablere diverse "etniske minoriteter" i det efter deres a-nationale eller antinationale kosmopolitikeres mening alt for homogene danske samfund, der trængte til at "beriges" ved passende stærk iblanding af fremmede folk og kulturer.

Det der fremstillessom et tilvandringsstop, blev altså begyndelsen til en varig indvandring eller kolonisation. Det fantastiske var med et snuptag gjort til en kendsgerning. Det tusindårige danske nationalsamfund var gjort til et indvandringsland for tusinder fra fremmede verdensdeles befolkningsoverskud. Man fandt det ikke ulejligheden værd at spørge det danske folk.

Men bruddet med den nationale tradition og politik var endda ikke stærk nok for de rettroende kredse. Porten til Danmark skulle slås på vid gab. En udlændingelov, der endnu virkede som en vis bremse på tilstrømningen, var for slem en torn i øjet og måtte altså fjernes. Trods alle sagkyndige indvendinger blev den - med tilslutning også fra, hvad der engang gjaldt for borgerligt og folkelige nationale partier - fejet til side for et ideologisk manifest, der gav adgangsret til Danmark for enhver, som påstod at være forfulgt i sit hjemland, om det så lå på den anden side af jordkloden...

Den lille verdensdel Europa og det på verdenskortet diminiutive Danmark kan ikke med rimelighed skulle stå åbent for denne folkevandring eller nye, snigende form for kolonialisme fra langt større verdensdele og områder, der selv har eller bør finde plads til deres egne befolkninger og give dem rimelige vilkår bl.a med den betydelige økonomiske hjælp, den vestlige verden nu i mange år frivilligt eller gennem oliekrisernes afpresninger har stillet til rådighede for dem. Der må sættes effektivt bom for yderlige tilstrømning, og de store mængder af vildt frennede , der allerede er kommet ind i landet, må gennem en rimelig og menneskelig repatrieringspolitk hjælpes tilbage til de verdensdele og områder, hvor de kommer fra og hører hjemme.

Det afgørende spørgsmål er, om og hvordan tilstrækkeligt mange kan finde sammen om i handling at virke for dette, så det danske folk igen kan få den samme ret, som vi så stærkt kræver for alle andre folk på jordkloden: retten til at være sig selv.

Ovenstående er udsnit af artiklen "Et folks ret til at være sig selv" af Sune Dalgaard, som blev bragt i Danskeren nr. 1 1987

Udgivet af DEN DANSKE FORENING 26. Årgang NR.1 Forår 2012

Citat Slut

En Jubilæumshilsen

En jubilæumshilsen fra Søren Krarup, som ene mand startede modstanden mod den fremmede kolonisering = findes på side 3. i dette nummer = hvor Ole Hasselbalchs utrættelige aktivitetsniveau fremhæves.

http://www.sagenskerne.dk/21050764

Denne modstandskamp = indledtes i 1983 = med Søren Krarup indsætter en annonce i en avis.

Præstedokumentar - YouTube